Normstormerne på filmfestivaler

Til efterår kan du høre Normstormerne holde skræddersyede oplæg på Buster og MIX CPH filmfestivaler.  
Filmene er relevante for flere forskellige fag, og for både mellemtrinnet og udskolingsklasserne. 
Læs mere om de spændende film, som du kan opleve Normstormerne til her.

Buster filmfestival

Piger Piger Piger

30/9 kl. 11 i Cinemaxx
fag: dansk
klassetrin: udskoling

Finsk film om venskaber, forelskelse, kærlighed, sex og queerness. Følg de tre veninder fredag efter fredag. ‘Piger piger piger’ siger filmen både euforisk og formanende om sine tre karakterer, der tager livet og lysten meget alvorligt. Et stærkt snapshot af en sej slash skrøbelig pige-generation. 
Læs mere om filmen, og køb billetter her

Fragile

28/9 kl. 10 i Cinemaxx
fag: dansk, samfundsfag & fransk
klassetrin: mellemtrin & udskoling

Filminstruktør Emma Benestans sprudlende ungdomsfilm er nomineret til BUSTER-prisen for bedste film i 2022 og er et absolut must see for alle romantisk anlagte unge! Følg Az og hans venner på en sjov og uforudsigelig kærlighedsrejse. En sommerfilm fyldt med sol, dans, hav, og karakterer som funkler af skrøbelighed og styrke.
Læs mere om filmen, og køb billetter her

Kortfilmspakke: Spot på filminstruktør Tone Ottilie

d. 4/10 kl. 11 i Cinemaxx
fag: dansk & samfundsfag
klassetrin: udskoling

Se tre film fra den unge filminstruktør Tone Ottilie, som laver sine film efter sine egne oplevelser. Debuten ‘Lulus første gang’ tog udgangspunkt i Tones egne oplevelser med mobning på efterskolen og blev Robert-nomineret i 2016 allerede før Tone kom ind på Den Danske Filmskole. I 2020 nåede hun til Berlinalen med kortfilmen ‘Babylebbe’ – en film om at navigere i de sociale normer, som konstant er på spil, når man er 16 år, usikker og queer. I 2021 præsenterede hun så sin afgangsfilm ‘Katastrofer’ på Den Danske Filmskole med afsæt i sine egne oplevelser med OCD om Liv, der må holde sig på sidelinjen under vandkamp og øl i parken til gymnasiets intro-ugen. 

Læs mere om filmenene, og køb billetter her.

MIX CPH

Sublime

d. 26/10 kl. 10 i Cinemateket
fag: spansk, dansk, samfundsfag
klassetrin: udskoling

Manuel og Felipe, har et urokkeligt venskab hvor de deler glæden ved musik, deres band, skoleliv og fodbold. Lige indtil Manuel opdager nogle helt nye følelser, der får ham til at se Felipe med andre øjne. Manuel forsøger at lure om hans følelser er gensidige og venskabet ændrer så småt karakter. En fed argentinsk ungdomsfilm om venskab og spirende kærlighed mellem to unge drenge.

Se trailer, og køb billetter her.

ALIS

d. 28/10 kl. 10:15 i Cinemateket
fag: spansk, dansk, samfundsfag
klassetrin: udskoling

Dokumentaren ‘Alis’ foregår i Bogotá i Colombia på en kostskole for unge der har levet et hårdt liv. Med et unikt greb får filmens dokumentarister særligt adgang til de unge menneskers liv og drømme, når eleverne bliver bedt om at forestille sig en imaginær ven Alis og hvordan hun ville være, hvis hun flyttede ind på skolen. Én af gangen giver de hende liv med deres egne forestillinger og fantasier, der også åbner op for deres egne historier og bliver en måde at forstå egne tidligere traumer og fremtidige drømme igennem Alis. En hjertevarm fortælling om disse unge mennesker, hvoraf mange er LGBTQ+, deres sårbarhed, livsgnist og fællesskab.

Se trailer, og køb billetter her.