Studentermedhjælper til Aarhus: PÅ PAUSE

REKRUTTERINGSPROCESSEN ER SAT PÅ PAUSE PÅ BAGGRUND AF ET SPAREFORSLAG I AARHUS KOMMUNE. LÆS MERE PÅ VORES INSTAGRAM: https://www.instagram.com/normstormerne/


VI VENDER TILBAGE TIL PROCESSEN SÅ SNART VI VED MERE OM NORMSTORMERNE AARHUS’ FREMTID.


Vil du være med til at skabe bedre trivsel for LGBTQ+ elever i Aarhus kommune? Har du mod på at arbejde med normkritisk pædagogik og med en engageret gruppe undervisere og aktivister? Har du erfaring med administration, organisering og koordinering? Så er det måske dig vi søger til en ny stilling i Normstormerne Aarhus, hvor du koordinerer normkritisk undervisning, organiserer vores lokale arbejde og hjælper sekretariatet med administration!


Dine arbejdsområder ligger inden for koordinering, organisering og administration og du vil arbejde i samarbejde med Sekretariatslederen og Projektkoordinatoren i København og potentielt en praktikant i Aarhus.

 

Konkrete opgaver

Koordinering af undervisning (ca. 5-6 timer om ugen): 

  • Modtagelse og håndtering af bestillinger i Aarhus kommune

  • Koordinering af undervisere til hver booking, herunder afholdelse, aflysning eller fremflytning

  • Indsamling af evalueringer

Lokal organisering (ca. 5-6 timer om ugen):

  • Afholder frivilligmøder i samarbejde med Projektkoordinator

  • Opsøgende arbejde med skoler, lærere og ledere

  • Afholder lokale events

Administration (ca. 2-6 timer om måneden):

  • Indsamler bilage og betaler fakturaer

  • Registrerer underviser-honorarer

  • Email-koordinering

 
Ønsker til kvalifikationer og erfaring
Vi har en række ønsker til dine kvalifikationer, men vi forventer ikke at du nødvendigvis kan opfylde dem alle fra start. Vi forventer at du har erfaringer med og/eller kvalifikationer indenfor flere af følgende områder:

  • Erfaring med normkritik og LGBTQ spørgsmål, gerne med fokus på relationsarbejde, safer spaces og organisering

  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket

  • Du er god til at danne relationer, være opsøgende og ser muligheder for samarbejde

  • Erfaring med værktøjer som Notion, Google Workspace, Discord, E-conomics, Danløn osv.

  • Arbejder selvstændigt, hvor du for det meste selv skal planlægge din tid og dine arbejdsopgaver og hvor du skal løse problemer og få idéer til forbedringer undervejs

  • Mundtligt og skriftligt dansk


Om Normstormerne
Normstormerne er en LGBTQ-drevet frivillig forening, der bl.a. tilbyder gratis normkritisk LGBTIQA+ undervisning til skoleelever i Aarhus og Københavns Kommune og opkvalificering til lærere og andre fagpersoner tilknyttet folkeskolen og dagtilbud i København. Formålet er at modarbejde diskrimination, mobning og eksludering grundet køn og seksualitet. Normstormerne består af en engageret gruppe undervisere, aktivister, en sekretariatsleder, en videns- og formidlingskonsulent og en projektkoordinator. Vi er en organisation i bevægelse og har mange nye projekter under udvikling.

Hvem kan ansøge?
Du er måske i gang med en uddannelse, eller har brug for et mindre job ved siden af andet. Normstormerne arbejder for at styrke normbrydende og minoriserede personers rettigheder og muligheder og opfordrer derfor personer der tilhører underrepræsenterede og marginaliserede grupper til at søge stillingen.

Ansøgning
Vi ønsker ikke at modtage dit CV eller en traditionel ansøgning! I Normstormerne forsøger vi at arbejde med en normkritisk ansættelsesproces, og derfor ønsker vi kun at du svarer på spørgsmålene i skemaet på nedenstående link. Her er der mere fokus på kvalifikationer, kompetencer, erfaringer end titler og referencer. Hvis der er noget, som du er i tvivl om, så er du velkommen til at stille os opklarende spørgsmål om stillingen på violeta@normstormerne.dk eller 50 41 12 52. Det samme gælder, hvis du foretrækker at sende dine svar på en anden måde.

Praktiske oplysninger

Titel

Studentermedarbejder - Koordinering, organisering og bogholderi

Arbejdstid

Ca. 12,5 timer ugentligt (gennemsnitligt). Fleksibel tid der tilpasses eksamener osv. 

Arbejdssted

Aarhus kommune. Evt. mulighed for kontorplads hos Café Mellemfolk.

Løn

160 kr i timen + pension og feriepenge.

Ansættelsesperiode

Den 05.12.2022, eller snarest herefter, til den 31.12.2023, evt. med mulighed for forlængelse

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist

10. november 2022, kl 23.59

Indkaldelse til samtaler

Uge 46 

Samtaler

Uge 46 og 47
Samtalen foregår online

Besked om du har fået jobbet

Senest d. 28. november

Tiltrædelsesdato

Mandag d. 5. december (eller snarest herefter)